Tilskudsordning

Tilskudsordning 

Hver dag arbejdes der på optimering af fjernvarmen til forbrugerne, så vi kan holde omkostningerne nede men vi kan ikke løse opgaven alene. 

Vi har brug for hjælp fra forbrugerne, så den enkelte forbrugers installation optimeres bedst muligt. 

Læs mere om optimering af fjernvarmeinstallationer her.Spar på varmen 

Optimering af fjernvarmeproduktionen

Ved højt forbrug af fjernvarmevand/høj returtemperatur nedsættes produktionsanlægs ydelse, dette skyldes 3 ting:

- Virkningsgraden på vores varmepumpe forringes ved høj temperatur på returvandet, kan vi bare sænke temperaturen med 5 grader vil vi få en bedre COP værdi på varmepumpen, altså vi får mere varme ud af den strøm vi putter ind i anlægget. 

- Der skal bruges unødvendig høj pumpe kapacitet til den øgede mængde fjernvarmevand. Klimabelastning: Øget elforbrug pga. dimensionering af pumpe og rør, er lagt ud for optimal drift.

- Den høje returtemperatur er med til at øge energitabet i vores ledningsnet.

Klimabelastning: Øget varmetab, giver unødvendig merproduktion

Så ved at holde en lav returtemperatur spares der på varmeregningen hos forbrugeren. Derudover er en lav returtemperatur med til at mindske klimaaftrykket fra varmeproduktionen og give en billigere varmepris til alle. 

Tilskud.

Pr. 1. juli 2025 kan forbrugere hos Bedsted Fjernvarme få tilskud til energioptimering af deres fjernvarmeinstallation. 

Vi tilbyder et gratis servicetjek af installationen, hvor vi gennemgår hele installationen og laver en rapport med de ting som vi mener der enten skal udskiftes eller justeres på. Vi må som fjernvarmeværk ikke udføre arbejdet men henviser til en af byens VVS firmaer.

Ved udskiftning af radiatorventiler kan VVS firmaet få udleveret det antal radiatorventiler som skal skiftes, bemærk at det kun er termoventilerne, ikke termostatfølere der udleveres gratis. 

Ved udskiftning af ældre (min.5 år gamle )varmtvandsbeholdere eller varmtvandsvekslere til nye lavtemperaturvekslere gives der et tilskud på kr. 1500,- 

Ved installationer med indirekte tilslutning hvor varmeveksler fjernes gives der et tilskud på kr. 500,- + 50% af et eventuelt tillæg for høj returtemperatur fra året før. 

Betingelser for tilskud:


•• Aftaleseddel skal være udfyldt/ underskrevet
•• Før- og efter billeder af installationen
•• Kopi af VVS faktura
•• Anlægget skal være korrekt indreguleret så returtemperaturen sænkes min. 5gr C